Forkæl dig selv på restaurant i London



London er Englands og Europas pulserende hovedstad. Her mødes flere hundrede forskellige folkeslag i en herlig symbiose, som både kærtegner smagsløg og kroppens øvrige sanser. I denne artikel stiller vi skarpt på restauranter i London og dine muligheder for at nyde et godt måltid mad i en ægte europæisk multikulturel oase.

Inspirationskilderne er mange i London. Uanset om du er til indisk mad, afrikansk mad eller måske hungrer efter traditionel dansk mad, kan du finde et imponerende udbud af restauranter i London. De gode restauranter er spredt over alt i byen og du behøver ikke lede længe, før du finder en, der vækker din appetit.

I London finder du gode restauranter uanset smag og størrelsen på din pengepung. Du kan finde et væld af gourmetrestauranter i London, ligesom du kan fordybe dig i et af de mange gadekøkkener, der serverer lækker mad fra alle verdenshjørner. På det seneste er også et nyt restaurantfænomen dukket op i London. Der er tale om de såkaldte gastropubs, der fungerer som en krydsning mellem en restaurant og en af Englands traditionelle pubs.

På en gastropub i London kan du få en fantastisk pint, som på dansk svarer til en fadøl, ledsaget af dagens ret. På en gastropub kan du nyde den fantastiske atmosfære og et godt måltid mad sammen med de lokale. Gastropubs adskiller sig fra almindelige pubs ved at byde på mad af lidt højere kvalitet og dertilhørende højere priser. En god snak er heller ikke af vejen, når du besøger en gastropub, hvor de lokale typisk både er udadvendte, venlige og høflige.

Selvfølgelig kan du også besøge en af de mange velrenommerede gourmetrestauranter i London. Byen har en lang og stolt madtradition, og flere af byens fineste restauranter har eksisteret i generationer. Der findes gourmetrestauranter i flere prislejer, hvor de dyreste er de Michelin-belønnede restauranter, som den franske L’Atelier de Joel Robuchon, der ligger i Opera-bydelen Covent Garden. Andre gourmetrestauranter i samme (høje) prisklasse tæller Christopher’s, Ozer, Passione, Pattersons og Pied A Terre.

Det er ikke uden grund, at London af mange er døbt Europas gastronomiske hovedstad. De gode restauranter hænger nærmest på træerne og det eneste du faktisk skal have med, er pengepungen og en god portion appetit.